Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
høre lunn gaa om og udbrede sig over det simple og udannede i
at føie Hjemve, samt over Ottahaitierens Klagesang.
Jeg anfører denne lille Episode, fordi Lie i de förste
Studenteraar unægtelig var i Besiddelse af mere Humor, end man
gjenfinde!1 hos ham som Digter. Jeg er overbevist om, at han i
denne Retning kan yde mer, end han har gjort. Det er Humor,
vor Tid trænger. Der maa lees frisk.
Men videre. — „Saa faar man (xiftegriller og Bogen, den maa
frem", heder det i en gammel Studentervise. Man begynder at se sig
om efter et „Embedsstudium*4, og Lie valgte som bekjendt Jus til ikke
liden Sorg for sine Kammerater, der betvivlede, at dens tørre
Konklusioner bygget paa endnu tørrere Præmisser vilde passe for ham,
der jo altid havde Konklusionen forlods uden nogensomhelst
Præmisser. Sorgen var saa meget mere begrundet, som Lie var
begyndt at skrive Korrespondancer og Hevner, der vakte ikke liden
Opsigt, og ikke sjelden blev optagne i udenlandske Aviser. — Der
var i disse Arbeider ofte en Divinationsevne, et Fremsyn, som efter
kortere eller længere Tids Forløb blev stadfæstet ved paafølgende
Begivenheder. De var helt igjennem et aandeligt Pragtfyrværkeri,
som vilde have havt blivende Værd, om Stoffet ikke havde tabt
Aktualitetens Interesse. —
Der manglede under disse Omstændigheder naturligvis ikke paa
Kammerater, som raadede ham til at blive Journalist eller helt at
betræde Forfatterbanen. Det vilde være uretfærdigt her ikke at
nævne den, som klart stillede hans Horoskop og eggede ham
til blot at skrive — nemlig den noget ældre Mediciner Sofus
Høegh. Men Lie havde ikke rigtig Tillid til sine Evner. Hans
Forfatterskab var lutter Improvisation uden Arbeide og derfor
ogsaa uden Tilfredsstillelse. Og Tiden gik, Examen blev klaret, og
det praktiske Liv slugte ham for en Tid. Det gik, som naar
Revolutionsmanden vil begynde at give Love. Han havde de store
Vuer, men han var ikke Paragrafmager. — Hvormeget hans
G-enialitet ogsaa under de forviklede Forhold, han kom op i, gjorde
sig gjældende, bevises bedst derved, at den gamle forsigtige
Bankmand A. B. Stabell blev blændet af den. — Men trods Lics
Genialitet kunde Skibbrudet ikke afvendes, og det kom. I det
druknede Juristen, men fik Digteren sin Daab; thi da han kort
efter afblanket og fattig atter sad i Kristiania, saa ved jeg, at han
sad der med fuld og klar Bevidsthed om sit Livsmaal.
<Jt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
