Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jøderne i Europa - Galizien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f
t
. s
ks
l
Et 8—«-"
.-
ars-as-
.
NZ «« —
WIZ -
-—-
W
ss
.-
.··-·.»·.« MI XTITJJHEB— Z»JT«»—«
Ps-
( .
.,-. F-
O
«kxt««»x sk-
« - - s.·—»«——. ·« l’-
38
— især i den østlige Del af Landskabet — langt tilbage for dem
baade i aandelig og i verdslig Udvikling, og det synes, som om
det gamle Tryk har fat dybere Mærker, endog i deres Karakter.
Densjchassidiske Sekt, som her er stærkt udbredt, forsmaar al virkelig
Oplysning, ja bekæmper den ligefrem som en fjendsk Magt, og
bryder sig kun om de særlig jodiske Studier, Talmud og Kab-
bala (se S. 15). Ligeledes holdes endnu den gamle jødiske
Dragt i Ære med Kaftan, Hængekrøller o. s. v., saavel som det
ejendommelige jodetyske Maal, den gamle Levevis og de
tidlige Giftermaal, der ere forbudte i de fleste andre Lande,
selv i Rusland. Da Jøden derfor i Regelen træder ud
i Livet uden Kundskaber og trykkes af sine Pligter som Familie-
fader, føres han jævnlig ind paa de mislige Næringsveje, som
have paadraget hans Stamme saa meget Vanry; 1877 frem-
kaldtes derved en streng Lov imod Aager. De galiziske Jøder
kunne langt fra maale sig med de polske i Handel, Haandværk
eller Landbrug, skønt de eje en Niendedel af Landets Jord; de staa
endog tilbage for de russiske.
J den nyeste Tid er der dog et betydeligt Fremskridt med
Hensyn til Børnenes Skolegang, hvad der varsler godt for Frem-
tiden: 1880 besøgte kun lidt over to Femtedele af de skolepligtige
Børn de offentlige Folkeskoler, men 1883 allerede tre Fjerdedele,
medens samtidig Tallet aftog stærkt paa dem, der gikidesærlige,
meget maadelige Talmudskoler. Skønt Jøderne i Galizien ud-
gøre den samme Brøk af Befolkningeu som i det tilgrænsende
Bukovina, nemlig lidt over 11 Procent, er Brøken afjødiske Stu-
denter ved Universitetet i Bukovina (i Staden Czernowitz) tre
Gange saa stor som ved Universitetet i Lemberg i det østlige
Galizien. Tørsten efter Kundskab, der ellers er saa almindelig
for den jodiske Ungdom, er altsaa desuden ikke ret vakt her.
J disse Egne bære Jøderne endnu et ejendommeligt Mærke
fra Fortidens Undertrykkelse, nemlig de tyske Familienavne, som
for godt hundred Aar siden paanødtes dem efter Kejser Josef den
Andens Bud. Udførelsen heraf var overdragen Kommissioner af
tyske Officerer, og disse greb først til alskens Navne paa Dyr,
Planter, Ædelstene o. desl., eller paa Haandværkere og Folke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
