Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ghettoens «Vidunderbørn»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Ghettoens «Vidunderbørn»
spurgte han. Den fremmede lod sig imidlertid ikke
forbløffe.
«Skaf mig dette Bekjendtskab», sagde han smi
lende, «saa skal jeg til Gjengjæld skaffe Jer i Be
kjendtskab med Kejseren af Rusland» — han tog en
Rubel op af Lommen — «naa?»
«Ja vel!» svarede Marschalliken med et fornøjet
Nik og begyndte at bearbejde den lukkede Port med
Blænder og Pødder.
«Hvem er det?» lød det der inde fra med Chaims
forskrækkede Stemme.
«Det er fem Rubler og den kristne Visdom og
saa det klogeste Menneske i Barnow oven i Kjøbet!»
lød Svaret.
Chaim lukkede op.
«Se nu seiv, om jeg har løjet!» raabte Mar
schalliken. «Her er det klogeste Menneske i vor
Menighed, nemlig jeg, og denne Mand her vil forære
Jer Ruben fem Rubler» (Kvæghandleren gjorde en
Grimase, men protesterede dog ikke), «og her er
Doktorens Søn, som nu lærer kristen Visdom i Czer
nowitz. Naa — hvor er saa Vidunderbarnet?»
«Tys!» sagde Chaim ængstelig. «Det er mig
en Ære, og I er mig alle velkomne, men min Ruben
læser endnu, og jeg maa først spørge ham, om hau
allerede vil forstyrres».
Han forsvandt ind ad den nærmeste Dør; vi blev
staaende i Gangen.
«Der kan I seiv se», sagde vor Fører leende.
«Allerede denne Opdragelse er jo et Vidunder! Har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
