Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ghettoens «Vidunderbørn»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ghettoens «Vidunderbørn». 31
existeret!» saaledes endte alle, ganske ligesom den
lykkelige Fader.
Da jeg den omtalte Sabbatli Klokken to om
Ettermiddagen kom ind i den snævre Gyde, livor
Chaim Grimer boede, fandt jeg den helt fnld af Mænd
og Drenge, der ventede nden for Husets lukkede Dør.
«Forestillingen er ikke begyndt endnn!» raabte
min gamle, rødnæsede Yen Itzig Tiirkischgelb, Byens
«Marschallik» (Spasmager) mig i Møde, idet lian for
trolig blinkede til mig. «Det gaar først løs Klokken
halv tre! Men der staar de Tosser og lader sig
stege af Solen, skjønt de ved, at Chaim aldrig lader
mere end højest tyve Mennesker komme ind!»
Jeg blev tøvende staaende.
«Men mig har han særlig indbndt».
«Den Ære kan man være stolt af!» raabte Mar
schalliken spottende. «Hvem indbyder den forfænge
lige Nar ikke?! Men vi er jo Venner, og din Fader
—- Fred være med ham! — har altid behandlet mig
gratis! Er det dig om at gjøre, skal jeg følge med
dig hen til Bagporten, og mig Inkker Chaim altid
ind. Kom blot -— saadant noget har man endnn
aldrig vist dig i Czernowitzer-«Gumnasiet».
Jeg fulgte med min aabenbart meget oplivede
Fører ind i den næste Gyde, hen til Husets Bagport.
En fremmed Jøde af stateligt Udseende, en Kvæg
handler fra Bessarabien, slnttede sig til os og bad
om Lov til at gaa ind med os, men Marschalliken
rystede paa Hovedet.
«Har Jer Fader ogsaa ti Gange reddet mit Liv?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
