Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ghettoens «Vidunderbørn»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ghettoens «Vidunderbørn» 49
altid været venlig imod liam, og nu bliver han til
Tak saa fræk! »
«Skulde han virkelig have lært Dem Kunsten
af?» spurgte jeg leende.
«Det er umuligt!» svarede Heb Hirsch værdig.
«Jeg har lært den af en Engel i den arabiske Ørken.
Et Menneske kan ikke udgrunde den!»
Jeg skulde erfare det modsatte. Da jeg nogle
Maaneder senere gik fra øymnasiet til Synagogen,
fik jeg paa Pladsen uden for denne Øje paa en stor
Skare Drenge, der havde samlet sig om et Midtpunkt,
jeg ikke kunde se, og skreg højt og gestikulerede
livlig. Da jeg kom nærmere, saa’ jeg en lang Ku
mæner løfte en Bog i Vejret og stikke sin Pennekniv
ind i den.
«Naa — hvad Side er det saa?» spurgte han.
«Fire og tredive!» raabte en tynd Drengestemme.
Den lange slog Bogen op.
»Fire og tredive!» gjentog han i den mest for
bavsede Tone.
Jeg trængte mig frem gjennem Elokken. Der
stod Drengen, som jeg om Poraaret havde truffet i
Troldmandens Porværelse, og gjorde med en medtagen
gammel Bog det samme Kunststykke, som Hirsch
Danemark havde lært af en Engel i den arabiske
Ørken.
Han kjendte mig strax.
«Herre!» raabte han. «Løj jeg saa den Gang?
Og jeg gjør det for sex Kreuzer, ja for tre, naar det
Franzos; Jøder og Slaver. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
