Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ghettoens «Vidunderbørn»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Ghettoens «Vidunderbørn».
endelig skal være, og ingen vil give mer! Og det er
en kristen Bog — se seiv!»
Det var i Virkeliglieden et Bind af Kotzebues
Lystspil, han gjorde Kunsten med.
«Kan du læse Tysk?» spurgte jeg.
«Nej — men [hvad gjør det? Jeg kjender de
kristne (arabiske) Tal — og mere behøver jeg ikke».
«Hvordan gjør du den Kunst?»
«Det siger jeg ikke for nogen Pris — det vil
sige, hvis De vil give mig en Gylden, saa .... Men
her kan jeg ikke forklare Dem det. Maa jeg komme
hjem til Dem?»
«Hvorfor ikke her?»
i Det vilde spolere Forretningen for mig», svarede
Slynglen leende. «Skjønt gjøre mig det efter kunde
nu alligevel ingen! Ingen, Herre! Det skal der et
Hoved til som mit!»
Jeg stævnede ham hjem til mig, og han mødte
punktlig til den bestemte Tid med sit Yærktøj, Bogen
og en lille Kniv.
«Prøv nn først, om jeg kan gjøre det», sagde han.
Han kunde Kunsten. Efter at have set længe
og skarpt paa det Sted, hvor Kniven var bleven
stukken ind, nævnede han Sidetallet med usvigelig
Sikkerhed.
«Naa — hvordan har du saa lært det?»
«Ganske simpelt!» svarede han. «Det er en
ren Hukommelseskunst. Man stikker Kniven ind
Blad for Blad, lukker Bogen og lægger Mærke til,
hvorledes Bladene liver Gang fordeler sig paa begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
