Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jødernes Befrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 En Jodernes Befrier.
Hytte boede den rige Yexellerer Baruch, som til Trods
for al sin Rigdom bar paa en bitter Sorg. Hans Søn
Lob vilde ikke være skikkelig, man sagde endogsaa,
at han vilde være Literat. Det vildledte Menneske
lod sig da Gud ske Lov heller ikke afholde derfrå
—- han kom senere til at hedde Lndwig Borne. Man
føler sig uvilkaarlig fristet til at bide Mærke i dette
Spil af Tilfældet, naar man betænker, hvilken Rolle
de to Gjenboer senere kom til at spille: den ene op
traadte imod de udvortes Baand og Byrder, som en
from Fanatisme havde paalagt Jøderne, den anden
satte sig som Maal at frigjøre sit Folk inden fra —
den ene skrev Jødernes Emancipation, den anden Jøde
doramens Eeformation paa sit Banner — de snpplerede
hinanden og har begge indlagt sig uendelig Fortjeneste
af deres Trosfæller.
Geigers Forældre var strængt orthodoxe. Meget
karakteristisk for deres Standpunkt er den Ytring af
ham, at de var uendelig glade over hans Fødsel,
«fordi de saa igjen kunde opfylde Buddet om Om
skærelse paa et Barn!» Jeg tager denne Ytring fra
«Abraham Heigers Liv i Breve. TJdgivet af Ludwig
Geiger. Berlin 1879», et med Pietet sammensat
Mosaikarbejde, hvorfra ogsaa de i det følgende anførte
Ytringer af Geiger ere hentede. Drengen blev be
stemt til Talmudist og opdraget med denne Bestem
melse for Øje. Han var saa tidlig moden, at det
næsten var ængsteligt. «Allerede i Toaarsalderen var
jeg bekjendt blandt Jøderne — naturligvis blandt de
udannede — for mine gode Evner; da jeg var tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
