Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jødernes Befrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Jødernes Befrier. 67
Aar, lærte jeg at læse, og nu gik man yitlere og
førte mig ind i Biblens Dybder, ikke for at lære mig
Hebraisk, men af Fromhed. Saaledes var jeg optagen
næsten hele Dagen, helt afvant med at lege som andre
Børn, og maaske forkortede man paa den Maade mit
Liv». Hvor berettiget denne Klage er, kan man
slutte af, at Drengen i en Alder af fire Aar begyndte
at studere «Mischnah» og to Aar efter «Gemara» og,
allerede da han var otte Aar, var ret grundig indviet
i Talmuds Hemmeligheder. Man bliver sandelig til
bøjelig til at forestille sig denne Barndom som næsten
lige saa glædeløs og uhyggelig som den stakkels
Kuben Griiners, jeg fortalte om i forrige Afsnit . . . .
Den lille Abraham lagde sig oven i Kjøbet meget
ivrig efter mathematiske Studier — «og helt begejstret
for disse to Ting, Talmud og Mathematik, kunde jeg
ikke engang taale at høre Tale om andre Yiden
skaber». Dette blev imidlertid anderledes, allerede
da Drengen var en halv Snes Aar gammel; han, som
allerede i sit tredje Aar havde været moden til at
læse Biblen, modnedes i sit ellevte Aar saa vidt, at
han fik alvorlig religiøs Tvivl. Det var Beckers
Yerdenshistorie, der gav Anledning dertil. IJagtet
det var ham forbudt at læse Jødernes Historie, og
han holdt sig dette Forbud efterrettelig, vakte alle
rede den græske og romerske Historie hans Etter
tanke. Hvorfor, tænkte han, kunde Moses ikke lige
saa godt have tilskrevet Jehovah sine Lærdomme, som
Minos tilskrev Jupiter sine, Lykurg Apollo, Numa
Pompilius Egeria! Karakteristisk som denne Tvivl er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
