Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jødernes Befrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 En Jodernes Befrier.
have gjort af Hensyn til sin Sundhed, han kastede
sig med den største Iver over sine Studier. Det traf
sig saa heldig, at han fik Lejlighed til at aabenbare
og udnytte sine Kundskaber, endnu før den sædvaulige
akademiske Studietid var udløben. Det filosofiske
Fakultet ved Universitetet i Bonn havde i 1882 udsat
følgende Prisopgave; «Hvad har Muhamed optaget af
Jødedommen?» Geiger gav sig i Lag med den og
vandt Prisen. Det skyldtes ikke Held, at den unge
Kandidat kom saa godt fra sit Arbejde, men Til
fældet var ham for saa vidt gunstigt, som just dette
Arbejde gav ham den bedste Lejlighed til at lægge
sine Kundskabers sjældne Mangesidighed for Dagen;
her kupde han samtidig vise sig som udmærket Kjen
der af de østerlandske Sprog, som fin og dygtig skolet
Pilosof og som grundig dannet Historiker. Særlig
denne sidste Egenskab gav Skriftet blivende Betyd
ning; Geiger havde ikke forgjæves i Heidelberg siddet
ved Schlossers Fødder, i Bonn ved Niebuhrs, hele hans
aandelige Yæsen havde, allerede medens han var ved
Universitetet, et afgjort historisk Præg. Det hang
sammen med, at han viste den mest levende Interesse
for Politik og uavnlig med glødende Iver tog Del i
alle Bestræbelser, der gik ud paa at forbedre hans
Trosfællers politisk-sociale Kaar. Saaledes ofientlig
gjorde han, særlig opflammet ved den ædle Gabriel
Biessers Exempel, en Række Artikler, i hvilke han
drog til Felts imod den preussiske Administrations
Snæverhjærtethed, om han end ikke lod det skorte
paa Angreb ogsaa paa den jødiske Orthodoxi. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
