Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En ulykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 En ulykkelig.
hengive sig til Livets fugtige Glæder. Er lian ædru
eller blot halv fald, kan man ikke ønske sig nogen bedre
Færgemand; jeg kaldte derfor paa ham, da jeg saa’
ham ligge og drive i sin Baad, men et Blik paa
hans stive Øjne var nok til at vise mig, at han for
Øjeblikket befandt sig i det hyppig tilbagevendende
Tilfælde at være helt fuld. Jeg vilde allerede hen
vende mig til en anden, da Grevinden greb mig i
Armen. «Det var den Mand, jeg gav Brevet!»
raabte hun, og idet hun vendte sig til ham, vedblev
hun: «Hvorfor afleverede De ikke det Brev hos
Lauflmbers i Eorgaars Aftes?»
Den drukne gloede paa hende. «Er jeg kanskesens
en Brevkasse?» Og saa smed han sig ned i Baaden
igjen.
«Aa, spørg De ham», bad den gamle Dame
indstændig. Jeg tiltalte ham barsk, han blev manér
ligere, men Brevet vilde han stadig ikke vide af
at sige.
«Hvor gav De ham Brevet?» spurgte jeg-.
«Er jeg nødt til at sige det?»
«Ja, det ser De jo», svarede jeg utaalmodig og
vel med rette noget ærgerlig over en saa vidt dreveu
Mistro. «Men for Resten, som De vil».
«Jeg tog med ham til Altmlinster. Der skulde
han vente paa mig ved Gjæstgivergaarden. En Time
efter sendte jeg ham Brevet».
Jeg gjentog disse Enkeltheder for ham. Man
kunde se paa hans Ansigt, at der gik et Lys op for
ham, og han begyndte nu endogsaa at tale Højtysk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
