Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En ulykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En ulykkelig. 193
«Ja vel», sagde lian, «jeg roede den gamle over til
Altmiinster, men hun gav mig ikke Brevet; siger
hun det, lyver hun. Det var en ung en, der kom
med det, en blond Frøken — nysseligt Pigebarn —
kortklippet Haar — og Briller paa. Men daarligt
Tysk talte hun — jeg kunde knapt forstaa hende . . . .»
«Hvor er Brevet?»
«I Hotel Schiff, som jeg fik Ordre til».
Der fandt vi det virkelig hos Portieren. Yder
ligere Oplysninger om Grevindens hemmelighedsfulde
Udflugt har jeg aldrig faaet. Kun én Gang, ved vor
sidste Samtale nogle Maaneder efter, sagde hun, da
Talen faldt derpaa: «Det var interessante Timer, men
de har senere kostet mig mange Penge. Det var
nogle mærkværdige Kvinder, jeg der lærte at kjende.
Skade, at jeg ikke kan skrive Noveller!»
Om hvad der saa videre skete, kan jeg fatte
mig i Korthed. ITden for Hotellet modte vi Frøkenen.
Med et Glædesskrig styrtede hun hen imod Grevinden.
«Stakkels Barn!» mumlede den gamle Dame rørt, og
idet hun vendte sig til mig, tilføjede hun: «Ikke
sandt, jeg fortjener slet ikke saadan en Hengivenhed!»
For øvrigt fremskyndede hun sin Afrejse saa meget
som muligt, overlod det til Opvarteren at gjøre An
meldelse til Dommeren og naaede at slippe bort med
Damperen, der gik til Ebensee lidt over Klokken to.
Hun var aabenhart hange for at blive stævnet for
Dommeren. Hun rejste endogsaa fra sine Pretiosa,
som dog senere blev sendt efter hende.
Hr. v. Raab, som ikke vidste, at jeg seiv havde
Franzos: Jøder og Slayer. J3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
