Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindeliv i Halvasien
214
sin Moder og nu lever ene i sin Hytte. Giftet sig
har hun aldrig.
Maaske vil enhver, der kjender Forholdene i
jøstevropa, finde, at følgende Kjendsgjerning afgiver
et ikke ringere Bevis paa ægte Kjærlighed og ædel
Sjælsstyrke hos tilsyneladende raa Menuesker.
Paa en Hdflugt, jeg i Aaret 1874 sammen med
en Ven foretog fra Badestedet Dorna hen imod den
nærliggende rumænske Grænse, blev vi af et pludse
ligt Uvejr nødte til at søge Ly i en Huzulerhytte.
Husmoderen tog venlig imod os og satte frisk Majs
grød, Mælk og Smør for os. Da min Ven og jeg,
efter at vi havde spist, talte sammen paa Tysk om,
hvorvidt vi turde byde Konen Penge derfor, blev vi
meget forbavsede ved, at hun pludselig sagde i jødisk
tysk Dialekt: «I skylder mig ingen Ting; det har
været mig en Glæde». Det var uhørt hos en Hu
zulerinde; da jeg spurgte hende, om hun maaske tid
ligere havde tjent i et jødisk Hus og lært Sproget
dér, svarede hun smilende: «Nej, jeg er seiv Jødinde,
Datter af en Kromand ved Jatobeny. Derpaa for
talte hun. hvorledes hun og hendes Mand, en ægte
Huzuler, var kommen til at holde af hinanden og til
sidst havde giftet sig til Trods for en Verden af
Hindringer. «Ingen af os har Gud ske Lov fortrudt
det», sagde hun, «skjønt vi har alle imod os, Jø
derne, fordi jeg er falden fra min Tro, og Huzulerne,
fordi min Mand har taget en Jødinde». Om Afteuen
var vi Gjæster i Præstegaarden, under hvilken det
ensomt liggende Hus hørte. «Det er brave Mennesker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
