Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Kvindeliv i Halvasien.
den staaende Vending meget betegnende, livormed
Manden plejer at forestille hende for sin Gfjæst: «Und
skyld, Herre — hun der er ikke værdig til, at du ser
paa hende — det er min Kone». Og en forholdsvis
dannet Montenegriner — han brugte endogsaa Lomme
tørklæde, men han var rigtignok ogsaa «Excellence»,
Exminister —- har fortalt mig, at «naar den unge
Mand skal gjøres selvstændig, bliver der bygget en
Hytte til ham, og i den iustalleres der først en Kone
og saa nogle Høveder». Jeg saa’ overrasket paa
ham, men det kostede mig nogen Hlejlighed, før jeg
kunde faa ham til at indse, hvad det var, der for
styrrede mig ved denne Udtryksmaade. «De glemmer»,
raabte.han, «at vi er et Krigerfolk — hvad kan
Kvinden have at betyde hos et saadant?!» Men han
kunde med Føje i første Kække have nævnet Folke
karakterens avtochthone Raahed og grusomme Følelses
løshed; ved Siden heraf maa det ganske vist betones,
at hos et Folk, der lever af Krig og Røveri og for
kaster fredeligt Arbejde, særlig Agerbrug, som
«umandigt», kan Kvinden selvfølgelig ikke være Gjen
stand for overdreven Agtelse. Med Undtagelse af
Røveri af Beder fra tyrkiske Stalde forretter Kvinden
alt Arbejde, ogsaa Markarbejdet, og hvad det vil
sige over for dette Lands stenede, vandfattige Jorder,
kan kun den, der har set det, gjøre sig noget rigtigt
Begreb om. Kommer der saa en Gang daarlige Tider,
er den Smule Korn, de har, brugt op, og holder
Østrigerne, Tyrkerne og Serberne saa godt Vagt ved
deres Grænser, at man ikke tør vove noget Røvertog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
