Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindeliv i Halvasien. 271
Hus skjøtte sig’ seiv, det liavde hun altid kunnet.
Sit Forhold til Manden behøvede hun ikke at ind
skrænke, det havde aldrig existeret. Hun havde været
Slavinde, og hendes Herre maatte pludselig give hende
fri; men derfor blev hun ikke en fri Kvinde, hun
blev kun en frigiven. Den uhyre Forskjel imellem
Kvindens Stilling i de højere Samfundslag i Halvasien
og hendes Stilling i de tilsvarende Samfundskredse i
Evropa er den samme, som saa tit træder os i Møde
i Menneskehedens Kulturhistorie, Modsætningen imellem
liber og Ubertinus, den fribaarne og den frigivne.
Den fri forstaar at bruge Friheden med Maade,
det gjør den frigivne ikke. Derfor kræver den halv
asiatiske Kvinde stadig mere og mere for sit Kjøn,
derfor trænger hun sig med feberagtig Iver ind i
Diplomaternes Forværelser, i Videnskabens Høresale,
i Nihilisternes Forsamlinger. Den hemmelighedsfulde
russiske Grevinde, som Kejser Wilhelm efter Sigende
undertiden talte om Politik med, Frøken Dr. Neshew,
der nylig i Moskor foretog en kirurgisk Operation,
der var saa dristig, at hendes mandlige Kolleger ikke
turde indlade sig derpaa, den ulykkelige Guvernør-
datter Sophie Perowskaja, der maatte lade Livet for
uhyre politiske Forbrydelser, den røde Major og «den
ulykkelige», jeg har fortalt om i denne Bog, alle
disse Kvinder følge i Grunden den samme Trang, hvor
dyb end den Kløft er, der adskiller dem.
Men dette er ikke blot de frigivnes vilde Storm
løb, som ikke kjender Maal og Maade, som gjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
