Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindeliv i Halvasien.
272
rev alle de Skranker over Ende, Kjønnet sætter dem,
det har ogsaa ædlere og- dybere Motiver. Disse
Kvinder føle alle, at deres Liv er nnyttigt, at dette
Liv med dets udvortes Brøst eller Tomhed ikke er
værd at leve, de føle, at de ingen Ting er, og ville
gjærne være noget, Læge eller Forbryder, blot noget.
Hvad de se omkring sig, er et afskyeligt Tusmørke,
hverken Dag eller Nat, bverken Kultur eller Barbari,
det daarligst mulige Lys til at finde Yej i. Og over
dem lyse ingen Stjærner, der kunde vejlede dem.
Hvad skulde vejlede dem? Manden? Denne Maud,
der ikke længer er beit Barbar og dog langt fra at
være et Kulturmenneske, eller dette Ægteskab, en
udvortes Overenskomst, sluttet for udvortes Fordels
Skyld, sluttet — ja man fristes til at bruge det
frygtelige Ord — sluttet for at brydes! Saa iler den
ene til Sektionssalene, den anden, som ikke kan arbejde,
iler, opfyldt af vildt Had imod dette Samfund, til
Forbrydelsens Arnesteder. Naar vi undres over Frøken
Doktoren og forfærdes over Nihilistinden, maa vi stadig
mindes det Ord, der ogsaa gjælder om Staten, om
Samfundet: «af deres Frugter skulle I kjende dem!»
Saaledes ser det ud i Nutiden — maa vi opgive
Haabet om Fremtiden?
Endnu mærkes der ikke til noget, der kan bringe
Frelse. Bønner eller en Herskers Naade kan ikke
skaffe det til Veje. Ingen Gud, ingen Fyrste kan
skjænke et Folk Kultur, det kan kun dets eget
Arbejde. Lad os haabe, at disse Folk i Tide vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
