Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Fra fars liv - 22. Fars død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
at holde ham udenfor formandsskabet. Hvorvidt der er noget i dette,
ved jeg ikke. Naar Sørensen nævnte Tore Kongshaug som en af
rivalerne, da er vei dette en misforstaaelse, da Tore jo altid levede i
god forstaaelse med far.
Siden jeg nævner Sørensen, vil jeg omtale, at da jeg første
gang for lang tid siden traf ham, og han hørte mit navn, spurgte han
meget interesseret, om jeg var søn af John Utheim, og da han herte
det, fortalte han en hel del om far fra den tid, han som gut og ungt
menneske reiste fra og til Kvitholmen, og han roste far i sterke ord
Som ei> mand, der stod over alle andre i bygden, og han fremhævede
saa sterkt, at han ogsaa i det rent ydre, det sorte haar og ansigtets
form og udseende, skilte sig fra de andre bygdens folk. Og far havde
ganske vist et noget sjeldent udseende med et udpræget karakteransigt,
det kulsorte haar, de store buskede øienbryn og de skarpe markerede
træk. Ingen af os bern har nogen slaaende lighed med ham, de, som
ligner mest, er i enkelte træk Bergsvein og Ingeborg. Derimod
lignede hans søstersun Vogelius Qvam ham temmelig m^get.
Det er underligt, hvilke besynderlige begreber enkelte børn kan
have om, hvorvidt folk er vakre eller ei. Mine var ialfald i en række
tilfælder høist forkjerte. Saaledes troede jec, at far ligefrem var styg
eller ialfald meget mindre pen end mor, medens det omvendte hellere var
tilfældet. Jeg hørte som halvvoksen, at lar i sin ungdom ansaaes for
vakker, og forstod det ikke; nu forstaar jeg det meget godt. Det var
det mørkladne i apparitionen, der for mine barneøine stod som saa lidet
pent, medens mors blonde, rødmussede udseende var mig vakkert.
22. Fars død.
Fars sidste sygdom var ikke særlig lang, biot 14 dage. Saavidt
jeg erindrer, følte han sig klein en dag, han kom hjem fia skogen og
maatte gaa tilsengs, det var omkring 1ste marts, og han sagde fra første
stund af, at han ikke mere kom op igjen. I det hele følte han i den
sidste tid, at døden kaldte paa ham. Saaledes fortalte mor en af de
sidste gange, jeg var hjemme før hendes død, at lar den sidste høst en
dag kom indom døren for at drikke syrblande og sagde da til mor: „Det
er godt korn ia r ogsaa"; men saa lagde han til, omtrent med bibelens
ord: „Du skal se det med dine øine, men ikke smage det med din mund
(2 kong. 7, 2)."
Da far havde ligget nogle faa dage, blev han flyttet over i
lillestuen, han gik saavidt selv med hjælp og havde en feld over skuldrene,
jeg husker det saa tydelig. En dags tid senere husker jeg saa grant,
hvorledes Ingeborg i mørkningen kom graatende derbortefra, det var da
ligesom sikkert, at han maatte dø. Ilos mig vilde ikke dette rigtig tage
fæste. Anderledes f. eks. med Bergsvein, han var paa Bjørshol i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
