Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Fars død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
skole, da far blev syg, og blev hentet af Marit. Senere reiste han did
med hest for at hente farbror og var, som han selv har fortalt, aldeles
fortvivlet og opløst den hele tid, saa han omtrent ikke kunde faa mæle,
da han skulde sige det til farbror, og vilde ikke lade sig trøste af ham.
„Du maa ikke tage det saa," sa’ farbror, „han kan jo blive frisk igjen,
og selv om det værste skal ske, saa ved du, at det engang er
menneskets lod, og at det er Guds vilje". Bergsvein var i det hele overmaade
betaget ved fars død, kanske mere end nogen af os andre børn.
Af smaatræk fra fars sygeleie kan jeg fortælle. En dag de havde
kjernet smør, vilde de give ham nykjernet smør paa nystegt fladbrød;
men han sagde, da han havde smagt: „Det er harskt og bedskt
altsammen, nu". Engang sagde han: „Jeg har havt det svært strengt, det
bliver vei bedre tor dem, som kommer efter." En anden gang sagde
hau: „Jeg har jo ikke mere at leve efter, men det er tungt at skulle
forlade alle disse smaa børn; der bliver dog vei en raad for dem og."
Og til mor sagde han engang: „De er nu saapas, de gaar unna føtaa
dine, allesammen".
Farbror Esten var 2 gauge hjemme hos far, mens hau laa syg
(side 31), Løve Vebenstad var ogsaa der og tog farvel med ham, og
Løve fortalte mig i 1886, at han engang sagde: „Jeg er kommen ind
i kaarstuen, jeg trænger den ikke længe". En søndag, mens far laa
syg, var der missionsmøde eller opbyggelse hjemme, og jeg husker, at
Lars Bollie blandt andre var borte hos ham og tog farvel. Der blev
besynderlig nok ikke hentet læge, ikke fordi han kunde have holdt døden
borte; men han kunde vei ialfald have lettet ham den tunge strid. Fra
prestegaarden blev der sendt et par flasker saft eller saft og vin, som jeg
tror John Bjørshol kom med. Jeg kan huske, jeg flk smage paa
saf-ton og syntes, jeg aldrig havde smagt noget saa deiligt.
Han døde vei af asthmaen; han havde saa umaadelig tungt for
at puste, saa det var vei altsaa egentlig kvælning. Det ene ben var svært
ophovnet ved hans død. Det sidste døgn kunde han ikke tale; men han
havde sin bevidsthed til det sidste eller omtrent det sidste og gar ved
forskjellige miner tilkjende, hvad han vilde. Det var dog engang, at
hverken mor eller nogen anden forstod ham, noget mor var imget
bedrøvet for bagefter.
Far døde den 16. marts 1858 omtrent ved middagstider. Han
blev kun 59 aar gammel. Jeg kan huske, at raeus far laa i sine sidste
øieblikke, kom Kari Mjølvaagaa ind ad døren. Hun var kommet for
at faa noget halm, da der som sedvanlig hos dem var stor formangel.
Farbror var ogsaa hjemme, da far blev lagt i kisten. Han forstod
altid at beherske sig og lagde ikke ret ofie noiren synderlig rørelse for
dagen; men han skalv helt i gennem, da han lagde ansigtsdugen over
fars ansigt, kanske dette dog var ved selve begravels- n Jeg husker
ikke meget fra begravelsen. Det var et ufyseligt veir, koldt og sneslaps,
da liget førtes til Kornstad kirkegaard, og jeg kan huske, at Mali
Halaas havde været hos os nogle dage for at hjælpe til. Tilstede i
begravelsen var de fleste af dem, som vi erindrer som husets venner fra vor
barndom. Jeg synes mindes, at Iver Bae holdt en tale i sørgehuset,
men jeg tager kanske feil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
