Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Mors død og begravelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
vort farvel og vor tak. Vi vil sige hende tak for al den trofasthed og
for al den kiærlighed, hvormed hun har røgtet s t kald paa denne jord
og i dette sit hjem. En kvinde har jo sin vigtigste og sin bedste
gjerning at gjøre i sit hjem, og det kan vi med tryghed sige, at hun, Ira
hvem vi nu m; a skilles, har været en god og en trofast hustru og en
kjærlig og omhyggelig mor. Og navnlig tror jeg, at vi, hendes børn,
ikke noksom kan paa skjønne den opdrags«, hun har ’ givet os. Hun
tænkte aldrig først og fremst paa sig selv, altid paa andre. Aldrig gik
hun træt i sit tunge arbeide, saalænge hendes legemlige kræfter strak til
Men hvad jeg vil sætte som det høieste i hendes opdragelse, det er den
gudsfrygt, han opdrog os i, og den kjærlighed til sandheden, hun altid
søgte at vænne os til. Og derfor er det ogsaa, jeg paa mine brødres og
mine egne vegne vil bære det vidnesbyrd frem ved hendes baare, at en
bedie mor og en bedre opdragelse kund-? vi i sin helhed ikke have
faaet, i hvilke kaar vi end havde været fodte.
Og det var da forresten heller ikke alene mod os, sine børn, at
hun viste moderlig omhu og kjærlighed. Det er kjendt nok for de fleste
af os, at hun ogsaa udstrakte den til mange andre, og det skal siges til
hendes hæder og som det bedste bovis paa hendes ædle, retsindige
karakter, at hun, saavidt jeg kan skjønne, altid skiftede lige mellem alle,
og i det hele taget tror jeg at kunne sige, at hun efter menneskelig dom
har stræbt at oplyide sine pligter mod alle dem, for hvem hun paa en
eller anden maade var fat som beskytter. Og hvor hun kunde naa hen,
der var hun altid villig til at række en hjælpsom haand saavel i raad
som i daad. Hun tænkte ikke først og ikke nærmest paa sig selv; men
hendes kjærlige hjerte førte hendes tanker først og fremst hen paa andre,
noget som jeg for min del ialfald synes kom klarest frem i de senere
aar, da handlekraften og arbeidskraften var mere svækket, og det haarde
og strenge aibeide ikke længere hindrede hende i at faa udfolde sit
hjertes inderste og kjærligste følelser. Og nu i de mange, mange aar,
da sygdom og lidelse hir tynget haardt p .a hende, hvorledes maa vi ikke
da beundre den taalmodighed og den hengivenhed i Guds vilje, hvormed
hun bar alt dette. Sjelden var det at høre, at der kom nøgen klage
over hendes læber.
Som det ypperste hos hende vil vi dog sætte hendes uskrømtede
gudsfrygt og det strenge religiøse alvor, der var (let foiste og det sidste
i hele hendes liv og gjerning. I sin ungdoms aar kom hun hid til
Utheim, hvor der, som vi alle ved, fi a gammel tid af har raadet en
kristelig aand, og det faldt ikke hende vanskeligt at s utte sig til’denne
let-ning og gjøre sit til at faa den fortsat; thi hun var selv opdraget i det
samme i sine forældres hus. Og vi tør vei tro, at det kristelige sind,
som prægede al hendes færd, og*aa har været et eksempel for andre, og
at det har baaiet sine 1 rugter indenfor det lille samfund, hvori hun
færdedes.
Efter hvad jeg her har sagt om den afdødes liv og a> beide, maa
dette siges at have været af h,,i værd for den kreds, som stod hende nær.
Efter menneskelig betragtning maa vi kunne sige, at hun ikke har levet
forgjæves. Det er mange, hvem hun har beredet g æde i livet, og jeg
tør vei sige faa eller ing.m virkelig sorg Ved sit eksempel har hun
været et lysende forbillede l’or saamange, og navnlig os bern har hun ef-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
