Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Fars søskende - D. Peder Johnsen (1806-1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
at Johan Steien ikke kunde like Thrude, der var hans brordatter,
og at dette skulde have været grunden til, at han ikke vilde have
Peder og Thrude paa Steien elter sig. Hvorvidt dette er andet end et
rygte. > lisa* en forklaring, formentlig fra Steienfolkencs side, til
undskyldning foi J< hans adlæid, ved jeg ikke. Men var det saa, at det var nogen
af d unge, han ikke likte, maatte det vei sandsyn’igvis heller have været
Thrude end Peder, som han havde hos sig fra barneaarene af, og hvem
han i ethvert tilfælde holt til 1831 — dengang Peder 25 aar gammel
skjødede Utheim til far — tiltænkte gaarden Steien.
Det var vaaren 1838, at Peder og Thrude maatte flytte bort
fra Steien og sætte egen husholdning. „Som grund hertil", skriver Peder
i et brev af 1. jan. 1839, „angav far, at han vilde bruge gaarden saaledes,
at han kunde løse nogen gjæld, han endda stod i; men den egentlige
grund fik vi først i sommer at vide, da han tilkjendegav os, at han havde
besluttet sig til at indtræde i egteskab med sin tjenestepige Elen
Ols-datter Maand fra Tønsets hovedsogn, hvilket foisæt han ogsaa
fuldbyrdede sidstleden 29. oktober".
Det er dog en mulighed for, at Johan Steien allerede tidligere
havde tænkt paa noget saadant. I den anledning kan jeg meddele
følgende: Da far om sommeren 1835 var paa Steien, blev der mellem far
og Peder aftalt, at dennes farsarv indtil videre skulde blive staaende i
Utheim; men allerede 10. novbr. 1835 skrev Peder til far og opsagde
pengene til marts 1836, hvilken opsigelse blev gjentaget i ny skrivelse af
31. jan. 1836. Før far fik dette sidste brev, havde han dog allerede sendt
pengene, ca. 175 spd.
Grunden til denne bast var, at Johan Steien uden sin
pleie-søns vidende i dennes navn havde kjøbt gaarden Sørhus, som blev solgt
ved tvangsauktion. Hvad det blev til med Sørhus, ved jeg ikke og har
ikke fundet det paakrævet at undersøge det. Peder kom ialfald aldrig
did, og de 175 spd. blev ligesom det øvrige, han havde lagt sig op i
aarenes løb, overgivet Johan som laan.
Da Johan Steien i 1838 giftede sig, fik Peder tilskjødet en
del af gaarden, som blev takseret til en tolvtedel og blev skyldsat til 2
ort 2 skilling.
Mor stod i den tro, at hendes farbror Johan gav Peder denne
gaardpart, men saa er ikke tilfældet. Gaardparten blev betalt med de
penge, som Peder tidligere havde laant sin pleiefar. Derimod fik
Peder hjælp af sin pleiefar til at bygge huse, ligesom ogsaa af andre.
Peder skriver selv, at med denne gaardpart „skal jeg da være udløst
for 400 spd og vei det, som far i rene kontanter har faaet af mine
hænder". I den anledning skriver ogsaa Peder om „fars vilkaarlige
behandling", og at „opgjøret af vort mellemværende maa gaa ganske efter fars
eget forgodtbefindende". Da Peder flyttede til Meråker, gik handelen
med denne gaardpart om igjen, og der var neppe blevet til noget med
bygning af huse.
Det har altid forekommet mig, at det var uklogt af farbror Peder
at forlade Lilleelvedalen, hvor jeg antager, at han med sin store
popularitet vilde havt en større fremtid for sig. Og selv en liden eiendom
vilde dog have været bedre end ingen.
I denne forbindelse vil jeg citere nogle linjer af et brev til far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
