Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Fars søskende - D. Peder Johnsen (1806-1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
af 11. septbr. 1841, hvor lian siger: „Saaledes forekommer det mig
undertiden, at jeg, som havde odelsret til gaard, hvilken blev mig saavel konserveret
af vedkommende øvrighed, skulde saa aldeles komme fra den og ikke
komme i besiddelse af det, som i dens sted engang var mig tiltænkt,
dette sætter mig da unde: tiden i en vemodsfuld stemning, isærdeleshed
naar jeg ser paa min kone og mine smaa, fra hvilke jeg muligens kunde
rykkes bort, og som saaledes kunde sættes i en forladt tilstand uden
noget fastere at holde sig til".
Om Johan Steiens vilkaarlighed kan jeg ogsaa fortælle følgende:
Da Marit Lillesteien døde 7. oktober 1835 (side 8), gjorde
Johan fordring paa arv efter hende, der havde været hans svigermor. Efter
loven var der imidlertid kun 2 arvelodder, nem’ig til Ole Avlesen og
til John Avlesens 2 børn, eftersom datteren Sigrid Steien var dcd
bornlos 1828. Jchan vilde imidlertid ikke give sig, og da den samlede
arv kun var takseret til 45 spd , eftersom det meste var skittet i levende
live, og man for det liile beløb-s skyld ikke vilde lade det gaa til
offentligt skifte, ligesom farbror naturligvis nødig vilde lægge sig ud med sin
pleiefar, lod farbror ham faa den forlangte lod, som han selv betalte,
forat søsteren Marit skulde helt ud faa, hvad der tilkom hende.
Peder og Thrude Johnsen havde 9 børn, som alle blev voksne,
Johan, Sigrid. Kirstine, John, Bernt Andreas, Martinus, Ane
Margrete, Ole og Peder Tobias. Der er paa det nærmeste 2 aars
mellemrum mellem hver, idet de alle paa Johan nær, der er født i juli,
er fødte paa vaarparten i tiden mellem februar og mai. Af børnene er
Bernt Andreas opkaldt efter Bersvend Hogstad og Avle Steien, Martinus
efter bedstemoren paa Hogstad, Ane Margrete efter fars og mors afdøde
søstre, Ole efter Ole Avlesen og Peder Tobias efter sin far og mor.
Forandringen af navnet Bersvend til Bernt likte nok ikke far, hvad dier
fremgaar af, at lian i et brev til sin bror at 1844, hvor han meddeler om
Bersvends fødsel og daab, siger, at de paa grund af sygdom havde maattet
„opsætte daaben til den 13. oktober, hvor han fik det bogstavelige navn
efter sin bedstefar Bersvend".
Om Johan Johnsen henvises til den før nævnte særskilt
udgivne livsskildring. Her skal kun tilføies, at han er ugift, og at han
ogsaa efter sin afsked er vedblevet at bo i Meråker. Han har bestandig
været indesluttet og ufri i sit væsen overfor andre. Broren John udtalte,
at dette muligens for en del kunde have sin grund deri. at faren
behandlede ham strengt, navnlig forsaavidt som faren forlangte, at Johan, der
jo var sjelden evnerig og lærenem, skulde klare alle ting, selv det, som
var formeget for et barns evner. Jeg antager dog. at det stikker dybere
og er en arv i morens familie (side 54).
Sigrid døde som voksen, 6 aar efter sin far, formentlig af
nervefeber. Broren John satte hende meget høit. Hun havde særdelas gode
evner og var formentlig den, som mest lignede faren i evnen til paa en
let og behagelig maade at omgaaes folk.
Kirstine blev ikke opdraget hjemme, men blev, da disse flyttede
til Meråker, igjen hos Carsten Ottesen ved Trondhjem. Ottesen og
kone Mille Pedersdatter var kjendt med farbror fra før af og tilhørte
ogsaa den haugianske vennekreds. Mille var født i Lilleelvedalen og
skal have været i slegt med farbror. Det maa have været paa Jolm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
