Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«I en indfødt nordlandsk Slægt vil der som
oftest», skriver «den Fremsynte», «findes nogle
Draaber Finneblod. Det er ogsaa andetsteds
bemærket, at, naar det i Sagaen hedder om de bedste
Bondeætter paa Helgeland, at de nedstammer fra
Havtrold eller Bergnisser, betegner dette kun finsk
Afstamning. Vore Kongeætter havde finsk Herkomst,
og Fin var et velklingende Fornavn, baaret af
Landets bedste Mænd. Harald Haarfagre og Erik
Blodøxe giftede sig med Finnepiger. Den mystiske,
sandseligt-dragende Magt, som har været tillagt disse,
var kun det erotiske Udtryk for en stor
Nationalforbindelse op igjennem Tiderne mellem disse to
fremmedartede Folkeelementer: den lyshaarede, blaa
øjede, i Sindet større og roligere Nordmand og den
mørke, brunøiede, raptænkte, fantasirige, af
Naturmystik opfyldte, men karaktersvagere, undertrykte
Fin, hvis Natur den Dag idag staar paa Ski og
synger Molltoner inde i mangen Nordmands Sind.»
Finneblandingen har efter Lies Mening været en
«stor og væsentlig Faktor i Sammensætningen af det
nuværende norske Folks Aandsegenskaber» i det
hele taget; exempelvis nævner han «det farverige
Drag i vor Nation, som repræsenteres i Digteren
Wergelands uendelige Billedrigdom og Sprang udover
Logiken».
Jonas Lies Mor var svartøiet, mørk, liden af
Væxt, livlig, mangfoldig, med noget eget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
