Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremmedartet over sig, som nok kunde tyde paa
Raceblanding. I sin Ungdom havde hun været vakker. Da
hun laa paa Ligstraa, kunde man ikke undgaa at
blive slaaet af hendes udpræget indiske Ansigtstype,
noget, der ellers snarere skulde tyde paa Tater end
paa Fin. Men hun kan have havt noget af begge
Dele; Nordlandsblod er blandet Blod; sml. herom
ogsaa Indledningskapitlet til «Tremasteren».
Hendes Fars Formue smeltede bort under
Pengereduktionen i 1816, og da Forældrene døde, kom
hun til en Slægtning, Præsten Widerøe i Selbu,
en begavet, rationalistisk «Potetespræst», hos hvem
hun voxede op, og hvor hun maa have faaet en god
Opdragelse. Ialfald viser hun sig senere at sidde
inde med en Dannelse, der var høist ualmindelig.
Hun kunde til Fuldkommenhed Engelsk, Tysk og
Fransk, studerede endog disse Sprogs Oprindelse
og Udvikling. I Historie var hun «en hel liden
Professor», siges der; var desuden en «lærd
Botaniker» og en ivrig Gartnerske. Hun interesserede
sig i høi Grad for Litteratur og tilbragte sin meste
Tid med at læse, befattede sig ogsaa med at digte,
deklamere osv. I sit 60de Aar lærte hun sig Latin;
i sit 70de syslede hun med Mathematik; hendes
Yndlingsfilosof var — Treschow.
«Ikke alene Hjemmet fyldtes med hendes Ideer
og Aand, men ogsaa alle Breve til de saa ofte
fraværende Børn.» Hun maa have skrevet gode Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
