Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Bjørnen var imidlertid ingen Hund. Den bed
roligt gjennem Støvlen, og jeg husker endnu den
Dag i Dag den Fornemmelse».
Det er ellers bare i Eventyret, at Heltebarnet
leger med Bjørne.
Det mest fremtrædende Karaktertræk hos Lie
i hans Barndom er maaske denne urolige, stadigt
om end barnagtigt experimenterende Nysgjerrighed,
i hvilken Lie-Naturens Virkelighedstrang og «Finnens»
Eventyrlyst paa meget inderlig Maade synes forenede.
Da Fyrstikkerne første Gang kom til Tromsø,
anvendte han hele sin Formue, 3 Skilling, til
Indkjøb af denne Raritet, vandrede saa stille og
anelsesfuld hen bag en Sten og strøg Stikkerne op en for
en, stirrende paa dem med den største Forbauselse.
Vilde kanske nogen indbilde ham, at dette ogsaa
gik rigtig til?
Under sin Skolegang opdagede han, at ældre
Skoleelever — hvoriblandt f. Ex. senere Statsminister
Steen — brugte at stikke indom hos Bager Valseth,
hvor de strakte sig ind over Disken og ropte: «en
Kringle paa Borg!» — og fik Kringlen. Aha, tænkte
Jonas, det kunde være noget for dig. Dog, hvem
véd? Sagen kan ha sine ukjendte Farer og
Underfundigheder; bedst at være forsigtig ... thi inderst
inde i Jonas Lie er der en Skeptiker gjemt og en
mistroisk Nordlænding. Længe stred han imod.
Men Fristelsen var forfærdelig. Den blev ham for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
