Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betaget og tog ombord dette nye over hele Rælingen;
— her var Land, det følte jeg, faste Former, noget
andet end Skumring og Fantasitaage, — noget at
digte paa!»
«Men fra første Stund,» fortsætter han til
Bjørnson, «forstod du at se ind i dette mit
underlige Tusmørke, og du skimtede Nordlys der som
ingen anden med en sand og trofast Vens Øine,
hjalp og ledede og fandt Guldkorn der, hvor andre
for det meste saa Vrøvl eller kanske en halv Skrue
løs. Mens jeg gik paa Vildspor, jagende efter det
aandelige Kraakesølv, hvormed Tidens gode Hoveder
dengang brillerede, lærte du mig, og murede du ind
i mig, atter og atter og op igjen, at det var i hvad
jeg kunde eie af Enfold og Inderlighed — netop i
det, som jeg holdt for at være bare Graastein! —
at jeg maatte søge, hvad jeg havde at bygge med i
min Digtning. Det var det Glimmer af Billeder, der
ligger rundt den mægtige Wergelandske Digtnings
Guld, som havde beført en beslægtet Natursans i mig.
Og det var dette, du med aarelangt aldrig svigtende
Taalmod og Hjerte for min Udvikling hjælp mig til
at faa skallet af. »
«Enfold og Inderlighed.» Det er Tidsretningen,
Grundtvigs, Ingemanns, H. C. Andersens Romantik,
som nu med fuld Kraft sætter ind paa ham; og han
kunde for sin Part neppe komme ind under nogen
bedre Paavirkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
