Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde ham nogenledes modtagelig for 50-60 Aarenes
romantiserende Paavirkning. Men trods denne var
det dog den rationalistisk-optimistiske
Verdensanskuelse fra Revolutionstiden og 1830, der —
gjennem Familjetradition som gjennem hans
Ungdomslæsning — blev Grundlaget for hans Livsopfatning.
Den havde da ogsaa sin stærke Rod i hans «Lie-Natur»,
den han uden Tvil, efterhvert som han blev klarere
over sig selv, med Bevidsthed har fastholdt og
indarbeidet som Modvægt mod det andet Element i sig:
Fantasten, «Finnen».
Denne kunde af og til blive temmelig stærk i
ham. Saa stærk, at han glemte sig rent væk. En
Gang blev han i en 3 Maaneders Tid fuldstændig
borte for sine Forældre, skrev ikke, kom ikke hjem,
var umulig at faa Rede paa. Da han saa endelig
blev «gjenfunden», vilde gamle Sorenskriveren vide
Grunden til saadan utilbørlig Opførsel af en Søn.
Jonas blev Svaret skyldig. Der var ingen «Grund».
Han havde bare gaaet der inde i Kristiania og slængt,
distræt og drømmende om sin Digterfremtid.
Hvordan det gik med Examenslæsningen, kan vi
skjønne af, at han var oppe til filosoficum Vaaren
1853 og fik haud.
Hans Kundskaber har været svært hullede. I
Astronomi gik han op uden at have læst et Ord.
Men han havde hørt noget om Asteroïderne. Og
hvorfor skulde han ikke blive hørt om Asteroïderne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
