Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvironiske Spot; «Brand», «Peer Gynt», «De Unges
Forbund» er Hovedværkerne. De af den
romantisksindede Ungdom, der har reddet sig af Forliset,
opgiver Intelligensen og søger ud i Folket, hvor de med
Tilfredshed gjenfinder noget af «Stammens oprindelige
Kraft». Paa Grundlag af Nordens Urforestillinger i
Mythologi og Saga søger de saa, mest gjennem
Folkehøiskolen, at skabe nye Grundlag for en nordisk
Fremtid. Her støtter Bjørnson mægtigt til, navnlig
gjennem Norsk Folkeblad. Tillige opstaar ud fra
Bondesamfundet, ved Ivar Aasen og Aasmund Vinje, en ny norsk
Bevægelse, der dels slutter sig til
Folkehøiskoleretningen, dels fortsætter den Wergelandske Linje i vor
Litteratur; den betragtes med skjæve Øine af de gamle
Norskhedsmænd, der frygter den som Splittelse.
Imidlertid holder den Norskhedstanken oppe. Ud af disse
nye Bevægelser — «Maalsagen, Folkehøiskolen,
Jaabæks Bondeventanke» — skaber saa den geniale unge
Johan Sverdrup efterhaanden den Hær, hvormed han
i 70-Aarene paany kan gjenoptage den gamle
Selvstændighedspolitik og saaledes afværge den første
og nærmeste Fare: Unionsforslaget falder. Men
Kampen mellem Selvstændigheds- og Mismodspartiet
staar den Dag idag, og den Rigsret, som
Storthinget af 1860 undlod at sætte, fik vi til Gjengjæld
i 1883.
— Lie er en af de første, der kommer sig
efter Rystelsen i 1864; han indser ialfald, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>