Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtrykket i Farten, fæste, hvad fæstes kan, i de
Ord, som først byder sig. Hos den rigtige
Versemager maa Fantasien midt i sin Rigdom arbeide med
en vis Ro (Wergeland taler om den «kjølige»
Tilstand, i hvilken hans Indre under Produktionen
befinder sig), saa at det tunge Sprogstof ligesom faar
Tid til at smelte, for saa blødt og bøieligt at gyde
sig om Forestillingerne som deres Form. Lies
Fantasi arbeider febrilsk; Sprogevnen kan ikke altid
følge med; saa blir Formen ujevn; eller Fantasien
hemmes og stanses i sin Flugt, hvorved døde
Punkter fremkommer.
Ikke for intet har Lie «ofret Hekatomber til
Luerne» — ikke blot denne Gang, men endnu mere
ubarmhjertigt ved Digtsamlingens Revision 1889 —;
han føler vel selv, at Digtet kun i de færre Tilfælde
blir, hvad han har villet.
En mærkelig Udvikling i hans lyrisk formende
Evne finder Sted netop i Aarene efter den første
Digtsamlings Tilsynekomst. Men Mesterskabet naar
han kun, hvor han digter paa en enkelt, klar, helt
indlevet Stemning, der behersker ogsaa hans Fantasi,
saa at han kommer netop i hin Tilstand af «bevæget
Ro», den lyriske Digtning forudsætter. Hvor
Fantasien tager Ledelsen, søger den helst den ubundne
Form.
Blandt de nordiske Digte mærkes hans
oprindelig i Morgenbladet (1865) trykte Sang ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
