Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvem Herren til stort har evnet, — har han ikke
bestemt til Fald!»
Og han havde evnet os til stort.
«Hør, hvad Herren har talt til os: — rydde
du skal i kolde Norden, — derfra som
Vaarflom over Jorden — vælte din Styrkes springende
Fos!»
Riger skal ramle, al Rædsel skal herje Jorderig;
men «da skal, o Nord, dit skyldfri Sind — straale
derover som Fjeldets Tind! — Naar det stilner, og
nye Kræfter — vaagner der nede og strækker efter
— Freden og Lyset, — din snerene Top — viser
dem Vei til Himlen op!» —
Da Nutiden var lidet gunstig for
Virkeliggjørelsen af disse Haab, blev «Tiden» det onde. Den
gamle Europabegeistring taber sig helt. Ibsen, der
maaske dybest følte Skuffelsens Smerte, hudfletter
Tiden og Europa aarevis i sine Digtninger.
Bjørnson er ogsaa ublid en Stund, og Lie er oftere ude
efter denne «Jerntid, som ikkun tror den Magt, som
Vaabnene vinde». Europa, den store Verden der
ude, blev Urettens, Løgnens, Aandløshedens,
Forvildelsens Hjem. En Strøm af Reaktion skyller ind
over de dybt saarede Sind, saa 1848, 1830, 1789
næsten glemmes. Man gjør Bod for 1864 ved at
stænge Europa fra sig og slaa sig paa Nordiskhed
mere end nogensinde, og danske Ideer og dansk
Paavirkning gjør sig gjældende med større Styrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
