Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end ellers gjennem hele Aarhundredet; særlig vinder
Grundtvig Indflydelse.
Da Stormagterne i sin Fordærvelse ikke mere
er at stole paa, sætter man sin Lid til Gud. En
religiøs Tone blir herskende, og «Troen» afløser
«Ideen» som poetisk Slagord. Gud er retfærdig;
Gud vil hjælpe den gode Sag; det gjælder bare, om
vi kan tro nok. Til Troens Bestyrkelse fremholdes
saa stadig dette om Nordens «Renhed» i
Modsætning til Stormagternes Fordærvelse, og man opstiller
Norden som Troens og Kristendommens
Repræsentant overfor det «vantro» Europa paa en Maade,
som om man ogsaa vilde gjøre Gud opmærksom paa
denne Sagernes Stilling, — tilbyde ham en nordisk
Alliance.
Paa denne Tankegang er nu ogsaa Lie inde.
Om Kristendommen staar der i denne Tid en
Verdenskamp, siger han. Det er ikke længer en
Strid mellem to Troesbekjendelser, men radikalt og
abstrakt en Kamp mellem Tro og Ikke-Tro.
«Rationalismen ryster i alle Lande Kirken i dens
Grundvolde.» Men ogsaa for Stat og Nationalitet er den
farlig. Istedetfor at Kristendommen «vil bevare for
Folkene den Tro og de Traditioner,» ved hvilke de
kan «leve en organisk Udviklingsproces paa sine
nationale Ideer,» opstiller Rationalismen
«Revolutionen» som sit Feltraab, vil opløse Folkene i et
Mylder af Individer, lade «Millionerne historieløst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
