Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men naar David Holst alligevel gjør et saa
intimt Virkelighedsindtryk, saa er det, fordi Digteren
har suget ham af sit eget Bryst.
Han frigjør sig i denne Bog for al sin Ungdoms
mystiske Angst og for alt det smertelige Mismod,
hvormed de sidste Aars Skuffelser og Sorger havde
fyldt hans Sind. Derfor er den bleven saa livsens
sand og samtidig saa gribende stemningsfuld.
Han skrev den i 1870 mellem to Pianoer.
I Værelset paa den ene Side sad hans Svigerinde
Ida Lie og informerede, og i Værelset paa den anden
Side sad hans Svigerinde Erika Lie og øvede; men
ingenting bed paa ham; han havde «Hoved som en
Smed», og Tiden var fuldkommen, at han skulde
føde. —
Da han var færdig, strøg Thomasine Halvparten.
Der var altfor megen Nordlandsbegeistring, altfor
mange Æventyr; men at Bogen selv var god, det
vidste hun, og dermed var han tryg, Jonas ogsaa.
Saa blev den oplæst for Bjørnson, der strax
«skaffede ham Gyldendal». Det var «en Havmaage, som
vilde flyve ud over Norden»... Bogen kom til Jul
1870, og Jonas Lie var pludselig et Navn.
Af Kritikerne faar jeg det Indtryk, at man var
en liden Smule i Forlegenhed med Bogen.
Den slog; den betog; den kunde absolut ikke
afvises; men hvor skulde man egentlig anbringe
den?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
