Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Norge var der dengang bare én Poesi:
Bjørnsons Bondenovelle. Gudbevares, al Agtelse for Ibsen;
men det var nu ikke egentlig Poesi, det; det var
«bestøvlede Ideer» og saadant noget .... Her
kommer en Fyr og vil skrive Noveller som Bjørnson.
Og Poesi er det; men Bondenovelle er det ikke,
og Bjørnsons Maner er det hellerikke.
De optrædende Personer var ikke fra Dalene,
hellerikke fra Sagaen; det var almindelige simple
dannede Mennesker fra vor Tid. Det eiendommelige
ved Susanne er, at hun med alt dog «er, hvad vi
vilde kalde et Hverdagsmenneske,» skrev en Kritiker.
Konflikten beroede paa noget saa poetisk uvæsentligt
som en Sygdom, og Sprog og Fremstilling havde
noget nøgternt ved sig, som mindede om Jurist eller
Mediciner. Og saa denne endevendte Komposition.
Slutningen først; saa et langt Afsnit Naturbeskrivelse;
tilsidst en syg Mands Selvbiografi; kunde man
egentlig kalde dette et Kunstværk? Hvor er Enheden,
hvor er Stigningen, hvor er det hele Apparat...
Man fik imidlertid tage Bogen for hvad den
var, og saa bragte man den under Tag i en i Farten
konstrueret foreløbig æsthetisk Kategori:
«Nordlandsfortællingen». Det væsentlige ved Bogen var, at
den indførte en helt ny Natur, hensatte os i et helt
nyt Milieu; — Jonas Lie havde «opdaget Nordland».
Denne Omstændighed havde sikkert ogsaa meget
at betyde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
