Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Punkter kunde trænge en saadan Rydning.»
Rydningen skulde senere komme paa sin Vis. —
— Der var i det hele adskillig Uenighed om,
hvori Bogens Tiltrækning egentlig bestod. For os
er det klart, at den til syvende og sidst ikke laa i
noget stofligt, men at det inderste og væsentlige i
dette som i andre Skjønhedsværker var den
Digtersjæl, som deri aandede og levede. Og denne
Digtersjæl kunde nok interessere.
Der er et Udtryk fra den spiritistiske Litteratur,
som jevnlig kommer mig i Tanke, naar jeg arbeider
med Lies Psychologi: «ubevidst Bevidsthed». Som
bekjendt skal denne Bevidsthed, der først kan træde i
Virksomhed, naar den «fænomenale» Bevidsthed
slumrer, være vor dybeste og egentlige; det er vor
Grundpersonlighed, den evige Individualitet, vort Ding an
sich, som gjennem den fremtræder. Der er ved
Lie noget saadant ubevidst bevidst, — som om
gjennem ham en ellers bunden Sjæl slog et Par
store, brune, forundrede og dog saa kloge Øine op
og saa — med den første Opdagelses Friskhed og
samtidig med en evig Erfarenheds vemodige
Forstaaelse — paa al denne Tingenes underlige Vexel
og Ensformighed, som vi kalder Verden. I «Den
Fremsynte» aabner han for første Gang disse Øine
helt og ser, — og saaledes, at vi ser med, hvad
der ifølge Ibsen er det, der gjør Seeren fra blot
Seer til Digter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
