Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Det var, som en Kritiker sa, en «tragisk Skjæbne»
for den at udkomme samtidig med «Et Dukkehjem»
eller «Det ny System». Problemdigtningen havde
sin Glanstid; det knaldede med Samfunds- og Moral
spørgsmaal overalt: Kvindens Ret, Ægteskabets Be
tydning, Dogmatikens Indflydelse osv. Det var nød
vendigt og godt; Ottiaarenes litterære Storme var
den April, der skulde feie væk svært meget Aandstull
og saaledes forberede en — forhaabentlig kommende
— Skjønhedssommer. Men Lies rolige, endnu altfor
dæmpede Stemme kunde ikke bli hørt i en slig Tid.
Det har været onde Dage for ham, baade som
Kunstner og som Menneske. Hvert nyt Forsøg var
et nyt Nederlag, og Aviserne kappedes om at sige
ham Übehageligheder. Man havde dog taget feil !
Han var dog egentlig bare en aandfuld Journalist
osv. Eller de sa ham tvungne Behageligheder, der
er værre end Grovheder. Og han gik der i sin
Raadløshed og kunde ikke rigtig skjønne, hvad det
ståk i. Det maatte ligge i, at han endnu ikke havde
fundet sin Form . . . Maaske kunde han egentlig
ikke skrive Romaner? De sa jo, at han manglede
den finere Psychologi. Men Situationer kunde han
tegne. Saa var han kanske til syvende og sidst
Dramatiker? —
— Og han skrev Grabows Kat.
Emne: Kunstnerliv. Problem: de gamle og de
unge. Drivkræfter: Kunstnermisundelse og Kjærlig
14 — Jonas Lie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
