Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 3 8
I den Bygd er alt gammelt, mosgroet og skjørt,
fra Ørreterne i Bækken til Herregaardens Have.
Liderne har for megen Skygge og for lidet Sol;
Tussefolk tusler overalt; tyveaarsgamle Skinker hænger
harske paa Staburene. Men nederst nede stænges
Bygden for «alle stærke Rygter udenfra» af gamle
Jan Reiersen Juhl, der sidder paa sit Herresæde
Hammernæsset som en «Prop for Enden» af den.
Det er Norge, afstængt og indestængt som det
dengang laa. Hvad det trænger er Idefornyelse,
Blodfornyelse. Vi skal ikke dyrke al denne Gammel
hed længer. Hvad der endnu er brugbart, skal ud
og lufte sig, friske paa sig, blande Blod og Ideer
med en større Verden, — for saa med nyvunden
Ungdom at skabe et friskere og større hjemligt Liv,
udløse og nyreise den forgjældede og fremmedstyrede
Fædregaard og begynde en ny Udvikling.
Tanken er ægte Lie’sk; den var fremme allerede
i «Tremasteren». Men her er den anderledes klar
og stærk. Der er kommet friskere Toner i Luren.
Lie «gaar paa», fordi han bedre ser, hvad han skal
gaa løs paa. Selv i Sproget er der mere Fart,
rrtere Lys og Ild. Hans tidligere Bøger havde ofte
noget vist behersket, tilstræbt korrekt, der kunde
tyde paa Tryk af Regler; her kaster han Regler og
Tryk og er Jonas Lie sans phrase, og hans gamle,
hans rigtige Sprog yrer frem, glimtende, glimrende
feilfuldt tildels, men helt og holdent personligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
