Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Han viser sig — som Olaf Skavlan skrev — som
Kolorist af Rang, «med Paletten dryssende fuld af
Farver. Maaske lidt for fuld. Af og til kunde
man ønske en mere ens fastholdt Grundtone; Virk
ningen bliver vel urolig. Skjønt — der er saa
megen Fantasi ... Er det en Feil, er det ialfald
paa Grund af Rigdom.»
Han kastede Kritikens Aag af. Den var ikke
saa vis, som den indbildte sig, og dens Regler kunde
være gode nok, hvis de passede ham; men det gjaldt
at være sin egen Regel. De vidste, hvordan «man»
skulde skrive ; selv maatte han vide bedst, hvordan
«han» skulde skrive. I samme Grad som han ind
arbeider dette Selvstændighedens Mod — denne
litterært «frisindede Samvittighed» —, avancerer han
fra Lærling og Svend til Mester.
I Reier Jansen Juhl former han helt den Lie-Na
turens Type, han oftere søgte og delvis fandt: Man
den med den geniale Vovelyst, den energiske Vilje,
den store Udholdenhed og den af disse Egenskaber
tilsammen følgende Seierslykke. Som Hjemfødning
kommer han fra sin indestængte Bygd og maa brydes
med Verden og dens Virkelighed i en Række af
Kampe ; i disse lærer hans Kraft Smidighed og Seig
hed, og det gamle Blod ynges op igjen.
Den store Sjø- og Kystmaler skyldte endnu
Litteraturen et Billede fra den nationale Fiskebedrift ;
det faar vi her, farverigt og mægtigt. Vi føres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
