Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Ungsvarten?» — Det var netop det Indtryk, Bogen
gjorde.
Og netop dette Indtryk var det, som begeistrede.
Hvad Perioden kunstnerisk tilstræbte, gjennem al
Uklarhed, gjennem al social Debat, det var her
naaet; endelig en Gang havde vi Livet selv, det
levende Liv og bare det, Virkeligheden i al dens
Fylde ligesom umiddelbart hævet til Kunst, poesi
bleven ved at speiles i den helt forstaaende Digters
Sjæl, ved at opfattes med hans særligt udrustede
Clairvoyancens Øie, — et Øie, der samtidig dog var
Tidens og saa Livet i dens Problemers Lys.
Lies Stilling til Problemdigtningen er navnlig
udredet af Herman Bang* der først har gjort op
mærksom paa Lies Særstilling i denne Henseende.
Da Litteraturen var bleven «en Diskussionsklub
istedetfor et Speil», lod Lie «Menneskeskjebner træde
ind i Diskussionen». Her tales ikke om Viljens Fri
hed, Kvindens Ret osv. ; Lie fremstiller kun sand
dru «de Menneskeskjæbner, hvori disse Spørgsmaal
lever». «Her var de store Spørgsmaal nedlagte i de
smaa Liv, og her brændte Samfundsproblemerne som
Skjæbner for Mennesketilværelser. » Det, hvorom
der ellers debatteres, «gjorde Lie til selve Livets
* Foredrag om Jonas Lie ref. Aftenposten 14 Oktbr.
1884; Tilegnelsen til «Under AageU. — Sml. Vald. Vedel:
Anmeldelse af «Kom. Døtre», Letterstedtske Tidsskr. 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
