Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Skjær, til Stængerne i et Bur, til Maskerne i det
Net, hvor et Menneske søndersledes.»
Lie tog ogsaa «Samfundsrealismen» paa sin egen
Vis. Sandsynligvis har han i denne Tid villet være
Problemdigter;* men faktisk blev han den, der førte
udover Problemdigtningen, tilbage til Kunstens egent
lige Opgave : den rene Menneskeskildring. Allerede i
Breve fra Begyndelsen af 1885 er han færdig med den
egentlige Problemretning. «At kunne glæde sig i
det farvende Billede for Billedets Skyld, i Silden
for Sildens, i Latteren for Lystighedens Skyld, —
det er det friske Hjerteslag i Kunsten,» skriver han,
«og friskt spillende skal den ogsaa kunne tåge op
det tyngste Emne; men den stønner for Tiden altfor
ofte i Bakken, som en Skydsmær foran et for tungt
Steinlæs.» «Jeg er saa inderligt med paa, at her
drives over med baade Moral og Faral (sic) i Digt
ningen paa Bekostning af dens Fylde i Liv. I vor
Digtning som i vor Religion stikker Forstanden sine
Ribben for stærkt ud af Billedet, saa det mister
sin umiddelbare Kraft og Fylde; vi snakker Anatomi
istedetfor at gi Mennesker.» Han blev da ogsaa
anerkjendt som Mester og Foregangsmand af den i
* «Skulde ikke den Ide være noksaa berettiget, at tåge
sig for at eftervise Ansvaret —. Skulde ikke et saadant
Udklip af Virkeligheden, i kunstnerisk Form, være gyldig
Gjenstand for Litteraturen, saa var den lidet værd at fare
med.» (Replik om Livsslaven, Aftenposten 1883, No. 145 A).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
