Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Midten af 80-Aarene optrædende yngre naturalistiske
Retning, der, paa sin Vis, opponerede mod Diskus
sionsdigtningen.
Hvad der skiller mellem den nye og den ældre
Periode hos Lie er, at hans kunstneriske Energi og
særlig hans Individualisationsevne nu er fuldt ud
viklet, at hans Opfatning af sin egen Eiendomme
lighed er klarnet, hvad der medfører sikrere Tek
nik, men især, at hans humoristiske Livsopfatning nu
er brudt igjennem. Som «Finnen» har maattet lære,
at «Verden ikke gaar paa Vers», har Trønderen paa
sin Kant indarbeidet den Erkjendelse, at Tilværelsen
alligevel har Sammenhæng. Den synes ideløs af samme
Grund som Jorden synes flad : fordi vi ikke ser vidt
nok; mén tilsidst har den samme Rod som vi selv:
Verdensfornuften, og hvad det for os gjælder er: at
forståa den. Humor i kunstnerisk Forstand er: den
store Forstaaelse.
Den har Jonas Lie. Den «übevidste Bevidst
heds» dybe Blik paa Tingene er blevet bevidst;
hans Humor er frigjort.
Med Rette har Herman Bang kaldt Lies Virke
lighedsromaner Storværkerne om det smaa. I og
gjennem det smaa gir de det store. Bag Menne
skenes Vrøyl og Selskabs- og Samfundslivets For
vrængthed arbeider stille en Aandens Lov, og paa
Bunden af Sindets og Interessernes Forvirring lever
i dunkel Stræ-ben det ideale Menneske. Deraf Smilet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
