Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
medens Mariane i Lighed med Inger-Johanne søger
en Livsopgave i at opdrage forsømte Børn. Mor
somt er her Samfundsmoralen repræsenteret af
den gamle Tolder, der ikke vil hjælpe slige Unger
for ikke at «opmuntre Letsindigheden». Hvis nogle
uægte Børn blir nyttige Folk istedetfor Fattiglemmer
og Forbrydere, vil flere Piger falde, tror han.
Lie er selv en stor Hader af Letsindighed.
Specielt Forførerne er ham i den Grad imod, at
han leilighedsvis i Sinne «kaster Kunstneren» og
prygler dem op eftertrykkelig. Men naar Barnet er
der, synes han nok alligevel, at vi bør være rime
lige, — eftersom nu Vorherre engang ikke er mere
moralsk, end at han lader Mennesker opstaa af slige
Forbindelser.
Om han er kommen over sin Malthusianisme
fra 70-Aarene, eller om det bare er en af de mange
hyggelige Inkonsekvenser — : Lie synes om Folk,
som faar Børn. Jeg erindrer endnu, hvor kobberrød
forarget han en Aften i Paris ivrede mod Trebarn-
Systemet, denne kolde, livsopgivende Beregning over
for det allerhelligste, Naturens Mysterium, Livets
Fest; — og saa var det ikke statsøkonomisk engang!
« Det Folk, som faar 1 2 Børn, det lever ! » rasede
han. Skjønt jeg havde mine fornuftige Betænkelig
heder, maatte jeg tilslut tie; for han havde Ret
alligevel, selv om han skulde have Uret. Denne
Urtro paa Livet og Livets Styrke, der hviler som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
