Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
tusindsnoede Spind og fyldes snarere med Andagt,.
en vis vemodblandet Følelse af Respekt. Mange,
mange Rødder og Hemmeligheder har dette Liv, og
dets Love er ikke saa bent frem at udregne. Det
er let nok at si : saa skulde det være. Men om det,
der er, og det, der vorder, — om det kunde have
Grunde og Sammenhænge ; om det havde Funktioner
i Livets Proces, som vi endnu ikke ser, men som
vil blive konstaterede af et historisk Geni — hundrede
Aar bagefter — ? Denne Dybde i Livsopfatningen
er det, som gjør Lie — med alle hans livlige In
teresser paa alle praktiske Hold — saa velsignet
doktrinfri. Maaske hader han næst Konveniensen
Doktriner over alt, disse Stængsler og Hemmelser for
den frie Væxt, disse paa Forhaand opkonstruerede
Faconer, hvori Livet skal klemmes. Gjennem den
modne Mands Digtning hører jeg ofte Klangen af
Ynglingens Stemme -fra hans første Fremtræden — :
Dommen er falden over den gamle Politik, der vilde
udvikle Verden med Magt og Kunst . . . Livets
Lov er Selvudvikling; vi har kun at rydde det Veien
fri, — at forståa dets Væxt og vogte os for at stænge.
Ærbødighed for det Værende og for det Vordende!
Se . f. Ex. det dybe Tankedigt i «Trold» II:
Skogen.
Der er ingen Ende paa alle de Forstyrrelser og
al den Uforsvarlighed, Skogen og dens Indvaanere
daglig maa erfare for Troldets Skyld. «Snart kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
