Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Ja hils din Vaar, naar med gronnc Border
Du flommer næst under Hæggens Tag,
mens Stokken skylles i dine Bolger
og stuper Fossen i lange Tag!
Naar Solskin over din Flade strømmer
og blank Du gaar som med pure Guld,
Du hilse Skogen, som i Dig drømmer
om bedre Tider, naar vi er Muld, — •
som véd, at engang den bringer Seier
og gjemmer Haabet, som Soloer eier.
Jeg mindes dengang jeg kom til Egnen,
da var her Glæde og Jubel nok
og store Tanker, — ak! altfor store,
som skulde bygges af Skogens Stok.
Da flöi om Vintren den lette Kane
med Brunen foran som Vind paa Is.
Nu ser jeg lidet til Traverbane
og Farten sagtnet paa mangt et Vis.
Nu ser jeg Stilhed; men og at under
en Glommcns Villie i Folket blunder.
Hvor er de fordum saa glade Tider,
og hvi sank alting saa bråt i Grus?
Der kan Du svare, Du dybe Glomma,
som randt som Speil indved Bondens IIus.
Du fulgte Sorgen, som mørkned Øiet,
Du saa ham kjæmpe, den stærke Mand,
Du saa ham træt og med Modet bøiet
tilslut at vandre til fremmed Land.
Halvt øde Gaarde nu staar tilbage
som triste Vidner, der fører Klage.
Men det. Du lærte mig. før vi skilles,
Du fagre Glomma, Din Fremtidsmagt:
at for at seire skol ikkun villes,
kun roligt villes og uforsagt.
Det er den store og stærke Lære,
som Dine Bygder nu trænger til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
