Jonas Tværmoses Ærgrelser / 121 (1875) Author: Erik Bøgh Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For Vind og Vove.

Dagen dæmred. Jeg stævned fra Kyst
Det forjættede Land at finde:
Der var Haab, der var Mod, der var Kraft i mit Bryst
Nok til en Verden at vinde.

Den drømmende Taage sig hæved fra Sø;
Jeg trode mig alt ved Maalet.
Foran mig smiled den dejligste 0,
Af Morgenens Purpur bestraalet.

Fra Klipperne svulmende Roser hang,
Og i Dalen fra Myrternes Skygge
Lød i berusende Toner en Sang
Om Uskyld og Elskov og Lykke.

Jublende styred jeg Snekken mod Land,
Ve mig saa sandt! — Da jeg atter
Forraadt forlod den fortryllende Strand,
Skingred Sirenernes Latter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>