Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Stormen brused og Brændingen brød
Med Brag mod de bøjede Planker,
Roret frelste jeg kun med Nød,
Men kappe jeg maatte mit Anker.
Og atter jeg stævned fra Kyst til Kyst
Det forjættede Land at finde,
Og atter svulmede stolt mit Bryst —
Jeg saa det af Havet oprinde!
Tempel ved Tempel sig hæved i Ly
Af lavrbærkronede Høje
Om et olympisk Bjerg, som i Sky
Forsvandt for det spejdende Øje.
Jublende atter jeg styred mod Strand —
Ja — jeg jubled — jeg Daare!
»Hil Dig, Du Digtets dejlige Land,
Dig vil til Hjem jeg kaare!«
Sejlet hejsed jeg højt i Raa —
Frem, fremad i Aar og Dage!
Ak, de Morgan a-Templer, jeg saa,
Veg altid længer tilbage.
Tilsidst de dukked i Bølgens Favn —
Drømmenes Tid var ude!
Men søgte min Snekke vel derfor Havn
Og Fragt som en Købmandsskude? —
Nej! Jeg har søgt det forjættede Land —
Kun det stod min Hu til at finde,
Lad Andre kappes at søge en Strand,
Hvor der er en Styver at vinde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
