Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
vittigheder, har han altid søgt at opmuntre mig ved at
forcere sin Aandrighed og Latter i det Utaalelige, og
naar jeg har gjort mig Umage for at forsvinde af
Skamfuldhed paa hans Vegne, har han stadig søgt at
trække mig frem som en forknyt Stakkel, der stod
under hans særlige Beskyttelse, og for at laane mig
den manglende Glans givet mig det Vidnesbyrd, at
han og jeg i Grunden var to Sjæle og én Tanke.
»Man skulde ikke tro det« — sagde han en Gang ved
en slig Lejlighed — »men Svoger Jonas og jeg er i
Grunden to Alen af et Stykke; Forskellen er blot, at
hvad der vender udad hos mig, vender indad hos
ham«. Han vendte naturligvis Retten ud, og jeg
Vrangen — man behøvede altsaa blot at betragte
Suderups ydre Menneske for at faa et Begreb om,
hvordan jeg saa ud indvendig. En smuk Attest!
Den Sætning, at vi To hører sammen som Rette
og Vrange, Lys og Skygge, For og Bag, har han lagt
til Grund for hele sin Opfattelse af Forholdet mellem
os og gennemført med en utrolig Konsekvens.
Han havde maattet indrømme, at han som en
Mand, der havde Familie uden at kunne forsørge den,
strængt taget manglede Noget, og da han hos mig,
der kunde forsørge en Familie uden at have nogen,
fandt en tilsvarende modsat Mangel, saa var det ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
