Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
indlysende, at vi var skabte til at fuldstændiggøre
hinanden. Han var et Geni, der savnede praktisk Sans,
jeg var en praktisk Mand, der savnede Geni. Han
havde fuldt op af Aarsager til Ærgrelser og
Bekymring, men tog sig ikke af dem, jeg gjorde ikke Andet
end ærgre og bekymre mig uden at have Aarsag
dertil — o. s. v. Plebejerne har lige fra Oldtiden af
været Kommunister, og han havde jo altid været
Plebejer. Som saadan fandt han, at Mangel og
Overflod paa begge Sider burde udjævnes ved det ideale
Fællesskab, og at følgelig hans Børn burde være mine
Børn, hans Gæld min Gæld og hans Bekymringer
mine Bekymringer; til Gengæld kunde vi jo saa
betragte min Formue som hans Formue. Det gik
lige op.
Jeg har aldrig været Kommunist og er følgelig
ingensinde gaaet ind paa dette Fællesskab, men hvad
hjælper det, at jeg fatter Beslutninger om at vise ham
Grænsen mellem Mit og Dit? Naar han har brugt
Sit op, kommer Turen til Mit alligevel. »Jeg har ikke
en Skilling«, siger han saa til Familien og gaar sin
Vej. Det kan jeg ikke sige, og følgelig bliver det
mig, der maa sørge for, at den ikke lige frem kommer
til at lide Nød.
Og Verden, den fromme, medlidende Verden, der
altid sympatiserer med det Ynkelige, stiller sig naturlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
