Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
— Ja, bevares!
— Det kan Du saamaend takke mig for.
— Jeg véd det, og jeg kommer netop for at aflægge
min skyldige Taksigelse.
— Man skulde snarere tro, at Du kom for at sluge
mig. Hvad er det for et Ansigt, Du sætter op? Er
Du og Alvilde ikke blevne enige endnu?
— Jo! Vi er aldeles enige.
— Ser Du! — Saa vidt var det maaske aldrig
kommen, hvis jeg ikke havde taget mig af Jer, og
fortalt den Gamle, hvorledes Sagerne stod.
Nu flk hun sine fortjente Taksigelser.
Jeg takkede hende for den overvættes Iver, hun
havde vist for mit Vel ved uden nogen som helst
Berettigelse, Opfordring eller Anledning at blande sig i
mine Anliggender endogsaa med Tilsidesættelse af alle
sædvanlige Hensyn til Sømmelighed og Sandhed.
— Sandhed? — Nu skal man høre! Naar det
kommer til Stykket, mente Du maaske ikke et Ord af,
hvad Du sagde den Aften, vi var hos Din Svoger?
— Har jeg talt et Ord om, at jeg vilde fri til
Frøken Salling? Har jeg saa meget som nævnt
hendes Navn?
— Nej, det var saamænd heller ikke nødvendigt,
efter at Du havde udtalt Dig saa tydeligt i et helt
Selskabs Nærværelse. Om det saa var de gamle Frøkener,
saa forstod de øjeblikkelig, hvem det var, Du mente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>