Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
— Hvem jeg mente?
— Det manglede blot. Du vil altsaa gaa fra Dine
Ord og lade mig staa i Stikken? Véd Du hvad, min
kære Onkel Jonas: Det kalder jeg virkelig en nobel
Opførsel! Du jamrer over, at Du er Pebersvend —
Du tilstaar, at Du ikke kan tænke Dig nogen større
Lykke, end den at blive gift — Du siger uforbeholdent,
at Den, Du gaar og sukker for, er en ung, smuk Pige,
og at Ulykken kun er den, at hun ikke vil have saadan
en gammel Kaalstok. — Var det maaske ikke Dine
egne Ord? — Og naar saa jeg har ryddet alle
Hindringer til Side, og skaffet Dig baade Moderens
Samtykke og Pigens Ja — det Sidste holdt saamænd haardt
nok, efter hvad den Gamle sagdel — saa gaar Du fra
det Altsammen, ja det lader næsten til, at Du har i
Sinde at sige mig Ubehageligheder oven i Købet, rigtig
lige som det var Dig, det var gaaet ud over.
— Ja, jeg skulde rigtignok mene . . .
— Men det kan da aldrig være Dit Alvor, at Du
vil trække Dig tilbage nu, da det er kommen saa vidt?
— Vidt er det unægteligt kommet, alt for vidt
endogsaa! Jeg har faaet et behageligt Hjem forstyrret,
er bleven gjort ufordragelig for en ung Pige, der
betragtede mig som sin Ven, gjort latterlig for alle mine
Bekendte, ugleset paa Promenaderne og trakteret med
Spotteviser paa Restavrationerne . . .
— Ja, der kan Du selv se!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
