Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Denne Replik, som hun tilkastede mig med den
mest overlegne og triumferende Mine, var jeg ikke
belavet paa, den kom saa aldeles paa tværs for min
Tankegang, at jeg blev staaende maalløs, som om jeg
havde tabt Næse og Mund. Hun benyttede sig af min
Forbavselse og vedblev:
»Jeg vil nu slet ikke tale om, at Moderen betragter
Sagen som aldeles afgjort og i den Anledning har
afvist et meget pænt ungt Menneske, som hun ellers
ikke vilde have haft Noget imod, og at den stakkels
Pige allerede er kommen forfærdelig paa Folketunge
for Din Skyld . . .
— For min Skyld 1
— Ja, er det maaske mig, der har gjort Kur
til hende?
— Er det maaske mig, der har friet?
— Ja, har Du ikke gjort det, saa bør Du virkelig
gøre det jo før jo heller. Har man sagt A, maa man
ogsaa sige B — og naar en Dame har gjort saa
meget for en Herre, som jeg har gjort for Dig, saa
maa hun vel dog i det mindste kunne gøre Regning
paa, at han ikke til Tak for hendes Ulejlighed lader
hende staa som Nar — jeg kunde gerne sige, som
Løgner — for hele Byen. Gud bevares! Det vil da
sige: naar han i mindste Maade gør Fordring paa at
være Kavaler.
Jeg var afvæbnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
