Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
at jeg, der var Genstand for hans ulykkelige Venskab,
mangen en Gang var fristet til at prise hans Uvenner
lykkelige.
Vi havde kendt hinanden fra vor Barndom. Allerede
som Dreng var han en besynderlig Fyr. Det var ikke
nok, at han var grim over al Beskrivelse, men der var
noget saa Fornærmende ved hans Grimhed, at han over
alt, hvor han viste sig mellem andre Drenge, gjorde
samme Virkning som en Ugle mellem Krager og
Alliker. Hans rynkede Bryn, hans skulende, halvt
trodsige, halvt sky Blik og hans ejendommelige
tilbageholdende Væsen vendte straks Stemningen imod ham,
og selv om det, han sagde, var baade velvilligt og
fornuftigt, kom det som oftest i hans Mund til at lyde
tirrende eller dumt, og fristede saaledes Kammeraterne
snart til at prygle ham og snart til at gøre Nar ad ham.
Var han en Gang imellem lystig, saa aabenbarede hans
gode Lune paa en saa kantet, kejtet og anmassende
Maade, at alle hans Jævnaldrende rystede paa Hovedet
og gik af Vejen for ham.
Jeg var et Par Aar ældre end han, og havde nogle
Gange taget hans Parti, naar de Andre vilde gøre ham
Fortræd. Det paaskønnede han paa sin Maade ved at
udkaare mig til Genstand for sit udelte og ubegrænsede
Venskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
