Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Da mine Forældre døde og jeg forlod det kære
Molsherred, tabte jeg ham af Syne, og der var vel
gaaet en fjorten, seksten Aar, hvori jeg hverken havde
hørt fra ham eller tænkt paa ham, da min Værtinde
en Aften fortalte mig, at der under min Fraværelse
havde været »saadan en underlig mistænkelig En« og
spurgt efter mig. Paa mit Spørgsmaal om, hvordan
han saa ud, fik jeg til Svar: »Livagtig som en af de
gammeldags Nøddeknækkere: lille og lavbenet men
temmelig svær. Han havde et stort rødt Ansigt med
en forfærdelig bred Mund og et Par umaadelige
Øjebryn, tykt sort busket Haar, Bukkeskæg, hvide Bukser,
blomstret Vest, poppegøjegrøn Frakke og sort Fløjels
Kasket, og saa talte han jysk.«
Endnu, mens jeg var i Færd med at samle disse
Træk til et helt Portræt, gik Døren op, og der stod
Nøddeknækkerfiguren lyslevende for mig — nøjagtig
efter Beskrivelsen.
»Kender Du mig ikke igen Jonas?« — spurgte han
— »Det er Jørgen, Din Barndomsven og Legekammerat!
— Nej, hvor Du dog har forandret Dig!« —
Det var mere, end jeg kunde sige om ham. Han
var aldeles uforandret, med Undtagelse af, at hans
Grimhed havde antaget større Dimensioner. Hans
Venskab havde heller ikke forandret sig: Det var bare
for at besøge mig, at han havde gjort den lange Rejse
til København. I fem Aar havde han sparet sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
